Hvordan tegner fremtiden sig for lægesekretærerne?

Ringkjøbing Amt

29/03-2004

Lægesekretærerne er en stor personalegruppe i sundhedsvæsenet i Ringkjøbing Amt. Men hvordan tegner fremtiden sig for dem under de store forandringer, der sker i væsenet i disse år?

Det bliver der givet nogle bud på lørdag 3. april, hvor Ringkjøbing Amt har inviteret alle lægesekretærer og elever i amtet til en temadag på Østergaards Hotel i Herning. Der er knap 600 lægesekretærer på sygehusene, hos praktiserende læger og speciallæger i amtet i dag. Ca. en fjerdedel af dem har taget imod invitationen til temadagen.

Som det er tilfældet for andre personalegrupper i sundhedsvæsenet, vil der også ske store forandringer i arbejdsopgaverne for lægesekretærer i de kommende år. Ikke mindst den stigende brug af IT og indførelsen af den elektroniske patientjournal vil forandre hverdagen. Det samme vil f.eks. de muligheder, der er for talegengivelse - altså, hvor man kan tale i en mikrofon til computeren, der kan gengive talen på skrift.

Et af de spørgsmål, der vil blive belyst på temadagen, er, om der er brug for lægesekretærer i fremtidens sundhedsvæsen, og om de kan indgå i nye sammenhænge? Uddannelse af fremtidens og efteruddannelse af nutidens lægesekretærer vil få stor betydning i den sammenhæng.

På temadagen vil der eksempelvis også blive givet bud på, hvordan sundhedsvæsenet ser ud efter den kommende kommunalreform.





ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

Google
Web Site